Matematiklærer søges
Underviser i matematik på Roskilde Katedralskole
Roskilde Katedralskole søger en fuldtidsunderviser i matematik med tiltrædelse 1/11-2026. Både ansøgere med og uden pædagogikum har interesse.
Roskilde Katedralskole er en skole, der bygger på muligheder, mening og medansvar. En skole, der er til både for eleverne og for samfundet. En skole, der hele tiden udvikler sig i bestræbelsen på at være den bedste version af et alment gymnasium. Skolens elever, medarbejdere og ledelse skaber sammen den høje kvalitet og det gode læringsmiljø i dagligdagen, som skolen er kendt for. Vi sætter en ære i, at her skal være rart at være og plads til alle.
Roskilde Katedralskole er en stor skole, og er i dag den daglige arbejdsplads for ca. 1300 elever og ca. 130 medarbejdere. Vores størrelse giver os særlige muligheder. Vi opretter fx flere studieretninger og valgfag end de fleste.
Vi søger en matematiklærer, der elsker at undervise og vil medvirke til at udvikle skolen fagligt, pædagogisk og socialt. Du skal være indstillet på at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi stiller krav til hinanden, hvor vi gør os umage hver dag, og hvor vi værner om et læringsmiljø, som hviler på et stærkt fundament af engagement, fokus og klare pædagogiske og værdimæssige rammer.
Vi forventer, at du
- er engageret i unge mennesker og begejstret for at undervise dem i dit/dine fag
- synes, at det er spændende at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med gode kollegaer
- er fagligt velfunderet og en god formidler
- vil være med til at profilere dit/dine fag på skolen og i nærområdet.
Vi kan tilbyde en velfungerende og spændende arbejdsplads med
- et åbent og inspirerende fællesskab med gode og hjælpsomme kolleger
- stærke faggrupper og en tværgående teamstruktur
- en personaleledelse der tager hånd om den enkelte
- gode muligheder for kompetenceudvikling
- en række attraktive personalegoder, herunder adgang til motionsrum, gode forberedelsesfaciliteter, frokostordning samt en aktiv personaleforening.
Ansøgning:
Ansøgning og bilag skal sendes ved at klikke på nedenstående link "Søg stillingen", og være skolen i hænde senest onsdag den 9/9-2026. Både ansøgere med og uden pædagogikum har interesse.
Vil du vide mere
Læs om skolen på vores hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk eller kontakt vicerektor Camilla Sonne Wellendorf for flere informationer.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Roskilde Katedralskole - Adresse
Holbækvej 59B, 4000 Roskilde - Geografi
Region Sjælland - Undervisningsfag
Matematik - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Jobnr.
69755 - Ansøgningsfrist
09-09-2026
På baggrund af dette job