Viborg Katedralskole

VIBORG KATEDRALSKOLE SØGER LÆRERE I FYSIK, KEMI, MATEMATIK

Viborg Katedralskole søger gymnasielærere i fysik, kemi og matematik.

Der kan både være tale om en fastansættelse på fuld tid eller vikaransættelse på deltid, da vi både har ledige hold og vikariater. Om det bliver fast eller som vikar afhænger særligt af ansøgeres fagkombinationer og helhedsbetragtning efter samtalerne.

Har du pædagogikum er det en fordel, men ansøgere uden pædagogikum kan også komme i betragtning. Ansøgere med kun det ene fag opfordres også til at søge.

Vi kan tilbyde dig et spændende job i særdeles smukke rammer i hjertet af Jylland. Viborg Katedralskole - et af Danmarks ældste gymnasier – er et stort, velfungerende gymnasium med engagerede elever og kolleger: ca. 1100 STX-elever, ca. 120 IB elever og ca. 150 kolleger. Vi har desuden en kostafdeling med 173 beboere. 

På Viborg Katedralskole har vi meget fokus på at være en god arbejdsplads for både elever og medarbejdere. Vi lægger vægt på lærersamarbejde, og i den forbindelse tilbyder vi mentorordning for nye lærere, og du vil få mulighed for en fast arbejdsplads på skolen. For alle opslåede fag er der tale om meget engagerede faggrupper med rigtig mange udviklingsaktiviteter og muligheder for samarbejde. At vi er et stort gymnasium, betyder desuden, at vi har mulighed for at oprette mange forskellige fag og niveauer.

På Viborg Katedralskole arbejder vi målrettet på at forberede eleverne til at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau både i de enkelte fag og i det faglige samspil - og vi har fokus på at skabe et attraktivt læringsmiljø for eleverne. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Ansættelsesstart 1. november 2026. 
Ansøgningsfristen er den 22. september, men ansøgninger behandles løbende, og vi afholder løbende samtaler.  

Ansøgningen inkl. eksamensbevis, eventuelle udtalelser og bevis for pædagogikum uploades på Gymnasiejob.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til vicerektor Marianne Westergaard tlf. 28904448.  

 

 

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Viborg Katedralskole
  • Adresse
    Gl. Skivevej 2, 8800 Viborg
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Fysik & Kemi & Matematik
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Jobnr.
    69793
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job