Aarhus Business College søger ny vicerektor til HHX-gymnasiet i Viby
Vil du være med til at sætte retningen for et af Danmarks største handelsgymnasier og skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling?
På HHX-Viby søger vi en vicerektor, der sammen med rektor og den anden vicerektor ønsker at stå i spidsen for et ambitiøst gymnasium med stærke faglige traditioner og høje ambitioner for fremtiden.
HHX-gymnasiet er byens største gymnasium med mere end 2.000 elever og ca. 170 undervisere fordelt på to adresser. Hvert år sender vi en lang række unge videre til erhvervslivet og de videregående uddannelser, og vi er stolte af vores stærke faglige resultater og vores mangeårige tradition for at kombinere høj kvalitet med udvikling og fornyelse.
En central rolle i skolens udvikling
Som vicerektor får du en unik mulighed for at præge udviklingen af HHX-Viby og bidrage til at sikre, at eleverne både trives og bliver så dygtige, som de kan. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med fokus på pædagogisk udvikling, læringsfremmende initiativer og udviklingen af fremtidens gymnasium i et uddannelsespolitisk landskab i konstant forandring. Stillingen giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og for aktivt at præge den fortsatte udvikling af HHX-Viby.
Du bliver en del af ledelsen på HHX-Viby, hvor du sammen med rektor og den anden vicerektor udgør et tæt ledelsesteam. Ledelsen arbejder som et stærkt fagligt fællesskab med et fælles blik for skolens samlede udvikling. Det betyder, at du ikke alene får ansvar for egne områder, men også bliver en aktiv medskaber af skolens retning, prioriteringer og udviklingsinitiativer. Samtidig indgår du i det tværgående ledelsesfællesskab på HHX-gymnasiet, hvor ledelserne fra Viby og Risskov samarbejder tæt om videndeling, fælles udviklingsinitiativer og skolens strategiske retning.
Opgaver og ansvarsområder
Stillingen indeholder blandt andet ansvar for:
- Pædagogisk ledelse med fokus på udvikling af undervisning og underviserrollen
- Personaleledelse
- Ressourceledelse, planlægning og økonomi
- Rekruttering og kompetenceudvikling
- Udvikling af skolemiljøet med fokus på både faglighed, fællesskab og trivsel
- Samarbejde med grundskoler, UU, virksomheder og øvrige eksterne samarbejdspartnere
- Bidrag til formulering og realisering af strategiske mål
- Koordinering og opfølgning på myndighedskrav, lovgivning og øvrige administrative opgaver
- Undervisning svarende til cirka 25 % af arbejdstiden
Hvem er du?
Vi søger en leder, der er synlig, nærværende og relationsstærk.
Du er en person, som medarbejdere og elever naturligt opsøger, fordi du lytter, er tilgængelig og interesserer dig for mennesker. Du formår at skabe tillid og engagement omkring fælles mål og kan både sætte retning og skabe følgeskab. Samtidig arbejder du struktureret og vedholdende. Du trives i samarbejdet med andre og ser værdien i at udvikle løsninger i fællesskab. Du har lyst til at tage ansvar, bidrage aktivt til ledelsesfællesskabet og være med til at udvikle både mennesker og organisation.
Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra en formel lederstilling, men at du har skabt resultater gennem ledelse af mennesker, projekter, processer eller udviklingsopgaver.
Vi forestiller os, at
- du har undervisningskompetence og gymnasialt pædagogikum i et eller flere fag inden for den gymnasiale fagrække
- du har solid erfaring fra uddannelsesområdet, gerne de gymnasiale uddannelser
- du har indgående kendskab til pædagogik, udviklingsarbejde og organisationsprocesser
- du har forståelse for planlægning, økonomi og ressourcestyring
- du har lyst til at arbejde i en organisation, hvor samarbejde, tillid og fælles ansvar er centrale værdier
Ansættelse
Stillingen er med primært arbejdssted på HHX-Viby og indebærer undervisningsforpligtelse.
Rektor og vicerektorer refererer til uddannelsesdirektøren.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 5. oktober.
1. samtale finder sted den 20. oktober. 2. samtale finder sted den 28. oktober. Mellem 1. og 2. samtale skal du forvente at besvare en mindre case-opgave.
Om Aarhus Business College
Aarhus Business College er en moderne uddannelsesinstitution med ca. 3.000 årselever og 550 medarbejdere, der i dag tilbyder HHX, EUX, EUD10, hovedforløb samt kurser og efteruddannelse.
Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation, der uddanner, udvikler og udfordrer elever og kursister til gavn for både den enkelte og samfundet. Uddannelsesinstitutionen blev grundlagt af fremsynede købmænd i Aarhus i 1865, og lige siden har handel og udvikling været en del af skolens DNA.
Aarhus Business College er værtsskole for Merkura - Videncenter for Digital Handel og flere administrative fællesskaber.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Susanne Dixen på 4030 0863 eller dix@aabc.dk for yderligere information.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Business College - Adresse
Sønderhøj 28, 8260 Viby J - Geografi
Region Midtjylland - Undervisningsfag
Dansk & Engelsk & Filosofi & Finansiering & Fransk & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & Markedskommunikation & Matematik & Psykologi & Samfundsfag & Tysk & Afsætning & International økonomi & Virksomhedsøkonomi & Erhvervsjura - Stillingskategori
Vicerektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Jobnr.
69804 - Ansøgningsfrist
05-10-2026
På baggrund af dette job