Regnskabsmedarbejder til Brønderslev Gymnasium og HF
På Brønderslev Gymnasium og HF har vi pr. 16.11. eller snarest derefter behov for en ny regnskabsmedarbejder, da vores nuværende går på pension.
Der er tale om en fast stilling i omfanget ca. 34 timer ugentlig eller ansættelsesgrad efter nærmere aftale.
De primære arbejdsopgaver vil fortrinsvis være:
- Økonomistyring, herunder daglig bogføring og vedligeholdelse i Navision Stat
- Udarbejdelse af årsrapport og klargøring af materiale til revisor
- Udarbejdelse af budget og kvartalsvise budgetopfølgninger
- Afrapportering til ledelse og bestyrelse
- Lønadministration i samarbejde med lønfællesskab
- Afstemning og periodisering af statstilskud
- Ad hoc opgaver for en økonomifunktion
- I samarbejde med skolens to studieadministrative sekretærer at medvirke til betjening af henvendelser på kontoret
Personprofil:
Vi forestiller os, at du har en baggrund som revisor eller anden relevant uddannelse indenfor regnskab, bogholderi og økonomi. Vi forestiller os, at du som person er udadvendt og fleksibel, at du har kendskab til offentlig økonomistyring. Kendskab til systemerne Navision Stat, Aqoola og Silkeborg Data er en fordel, men ikke en betingelse. Sektorkendskab er ligeledes en fordel, men ikke en betingelse.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK stat.
Motiveret ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger sendes til rektor John William Riedel: JWR@br-gym.dk senest mandag d. 21.9 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i uge 40.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så skriv til rektor John William Riedel på JWR@br-gym.dk
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Brønderslev Gymnasium og HF - Adresse
Islands Alle 20, 9700 Brønderslev - Geografi
Region Nordjylland - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
16-11-2026 - Jobnr.
69805 - Ansøgningsfrist
21-09-2026
På baggrund af dette job