Barselsvikariat i kemi og fysik på N. Zahles Gymnasium
N. Zahles Gymnasieskole har fra 16. november 2026 et barselsvikariat ledigt i 4 måneder i fagene kemi og fysik. Stillingen omfatter undervisning på 3 hold, 1g KeB, 2g KeB og 1g fyC, samt vejlederrolle på studieretningsopgaven og evt. studieretningsprojekter.
Vi søger en fagligt stærk og ambitiøs underviser, der sætter elevernes læring og læringsproces i centrum og skaber engagerende og udfordrende undervisning på alle niveauer.
På N. Zahles Gymnasium ønsker vi en skole, hvor alle bidrager til det fælles arbejde i fagene og med skolens pædagogiske indsats- og udviklingsområder ud fra skolens værdigrundlag. Vi har fokus på fællesskaber om læring, teknologiforståelse og globalt ansvar.
Vi er et privat gymnasium med egen grundskole i hjertet af København. Vi er kendt for at have et stærkt fagligt fokus med et godt studiemiljø, hvor vores elever trives og udfordres. Vi lægger vægt på dannelse og studiekompetence, ansvarlighed og engagement, samt gensidig respekt og anerkendelse af det enkelte menneske. Vi har 6 spor pr. årgang og en bred række studieretninger, der er kendetegnende for vores ønske om at tilbyde alle fagligheder. Vi er Erasmus+ akkrediteret og har partnerskoler flere steder i Europa – men vores placering midt i byen giver os i det daglige også unikke muligheder for at sætte fagligheden i spil udenfor klasselokalet.
Læs mere om os på skolens hjemmeside www.zahles.dk
Ansøgning, CV og eksamenspapirer uploades gennem Gymnasiejob senest d. 6. oktober 2026. Vi forbeholder os ret til at holde samtaler løbende.
Har du spørgsmål til vikariatet, er du velkommen til at kontakte vicerektor Berit Brændsgård Madsen bbm@zahles.dk/ tlf 33697930 eller rektor Pernille Bogø Bach pbb@zahles.dk / tlf 33697930.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende GL-overenskomst.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
N. Zahles Gymnasieskole - Adresse
Nørre Voldgade 5, 1358 København K - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Fysik & Kemi - Stillingskategori
Barselsvikariat - Ansættelsens start
16-11-2026 - Jobnr.
69823 - Ansøgningsfrist
06-10-2026
På baggrund af dette job