Rødkilde Gymnasium

Uddannelseschef til Rødkilde Gymnasium

En af vores uddannelseschefer er blevet vicerektor, og vi søger derfor en ny uddannelseschef til ansættelse d. 1. december 2026. 

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret uddannelseschef, som kan arbejde med drift og udvikling med stor opmærksomhed på både kvalitet, trivsel og arbejdsmiljø. Som uddannelseschef indgår du i en ledelsesgruppe, som består af rektor, vicerektor, 3 uddannelseschefer hvoraf den ene også er IB-koordinator og en økonomichef, og hvor kompetencer, mod, tillid, hjælpsomhed og humor er i centrum. Vores ledelsesgrundlag baserer sig bl.a. på tankerne om psykologisk tryghed som medvirkende til at skabe en organisationskultur med mod til at innovere og handle. Det er en forudsætning, at alle medlemmer i ledelsesgruppen loyalt opfatter sig selv og handler som en del af et team. 

På Rødkilde er vi optaget af at skabe høj faglig udvikling for eleverne og tror på, at én af gymnasiets vigtigste opgaver er at gøre eleverne nysgerrige og motiverede til videre faglig udvikling og give dem mod til at være aktive og deltagende demokratiske samfundsborgere. Det betyder bl.a., at vi har fokus på at inddrage eleverne og lave fagligt funderet samarbejde med det omkringliggende samfund. Vi tror, at et vigtigt parameter for at skabe kompetente elever er, at vores medarbejdere trives med deres arbejde og har lyst til at bidrage til skolens fortsatte udvikling. 

Jobbet indebærer bl.a.:

  • Pædagogisk og faglig ledelse, som bidrager til fortsat udvikling og styrkelse af Rødkildes profil i samarbejde med ledelse og de øvrige medarbejdere på Rødkilde. 

  • Personaleledelse for en gruppe undervisere, klasser og fag.

  • Deltage som ledelsesrepræsentant for Rødkilde i udvalgte eksterne udvalg og/eller projekter.  

  • Fastholdelse og fortsat udvikling af eksterne samarbejder - såvel nationalt som internationalt.

  • Faglig og pædagogisk udvikling og projektledelse i samarbejde med interne udvalg og/eller koordinatorer på skolen. 

  • Afvikling af driftsopgaver i samarbejde med skolens administrative personale.

  • At være en synlig leder, som naturligt indgår i skolekulturen på Rødkilde.

Som udgangspunkt fordeles ledelsesopgaverne blandt ledelsesgruppens medlemmer, når vi kender den nye uddannelseschefs kompetencer.  

Kompetencer hos dig, der søger jobbet; 

  • Erfaring med ledelse eller ledelseslignende funktioner, gerne fra det gymnasiale område.

  • Brænder for at drive god og professionel ledelse med en involverende, motiverende og anerkendende ledelsesstil.

  • Arbejder systematisk og har gennemslagskraft.

  • Kan såvel igangsatte som afslutte opgaver. 

  • Har styr på deadlines

  • Er en loyal holdspiller, der ikke er bange for at sætte sig selv i spil.

  • Undervisningskompetence inden for gymnasiets fagrække

Det er desuden en fordel, men ikke en forudsætning, at uddannelseschefen er master i pædagogik eller ledelse. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om “Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område” af 28. juni 2019.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Ansættelse er betinget af, at der ved tiltrædelse foreligger tilfredsstillende straffeattest og en blank børneattest.

Ansøgning

Ansøgning skal ske via Gymnasiejob.dk. Du skal indsende din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest 19. oktober 2026 kl. 12:00. Samtaler finder sted i uge 43 og 44. De præcise datoer meldes ud til ansøgerne umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.  

Yderligere oplysninger fås i uge 40 og 41 hos rektor Kristine Kortnum (kn@roedkilde-gym.dk)

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Rødkilde Gymnasium
  • Adresse
    Rødkildevej 42A, 7100 Vejle
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Jobnr.
    69872
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job