Horsens Gymnasium & HF

Vikariater i biologi samt samfundsfag og historie

Vil du være med til at skabe inspirerende undervisning og gode læringsmiljøer for vores elever?

Horsens Gymnasium & HF søger pr. 1. november 2026 to engagerede undervisere til vikariater i hhv. biologi samt samfundsfag og historie.

Vikariat i biologi
Vikariatet omfatter 600 timer og indebærer undervisning af tre biologi C hold.

Vikariat i samfundsfag og historie
Vikariatet omfatter 650 timer og indebærer undervisning af to samfundsfag C hold samt to historie hold.

Som underviser hos os skal du have lyst til at samarbejde med både kolleger og elever om at understøtte en klasserumskultur og et læringsmiljø, som fremmer både faglig, social og personlig trivsel.

Om os

Horsens Gymnasium & HF er en traditionsrig og moderne skole med stx og 2-årigt hf. Vi har ca. 1300 elever og 125 lærere.

Vi kan tilbyde

  • et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • en skole med motiverede og positive elever
  • en god stemning og lyst til samarbejde i lærerkollegiet
  • en række spændende pædagogiske udviklingsinitiativer
  • løn og ansættelsesforhold efter gældende GL overenskomst

Som ny lærer får du en mentor, der støtter dig i opstarten – både fagligt og praktisk.  Alle lærere har mulighed for en arbejdsplads på skolen, og du vil få udleveret en bærbar computer til undervisningsbrug.

Om dig

Vi forventer af dig, at du

  • brænder for dit fag og kan formidle det på en inspirerende og kreativ måde
  • møder eleverne med tydelighed, nærvær og respekt
  • engagerer dig i hele skolens liv og udvikling
  • har et godt humør og en positiv tilgang til dagligdagen

Vi opfordrer ansøgere både med og uden pædagogikum og erfaring til at søge stillingen.

Ansættelse

Ansættelsestidspunktet vil være den 1. november 2026 eller snarest herefter.

Motiveret ansøgning samt eksamenspapirer og CV indsendes til gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 19. oktober 2026 kl. 12.00.

Der holdes ansættelsessamtaler torsdag den 22. oktober 2026.

Du kan læse mere om Horsens Gymnasium & HF på www.horsens-gym.dk.

Evt. henvendelser rettes til rektor Flemming Steen Jensen på mail fsj@horsens-gym.dk eller telefon 27775001 eller vicerektor Henriette Hartoft Andersen på mail hha@horsens-gym.dk eller telefon 22419609.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Horsens Gymnasium & HF
  • Adresse
    Studentervænget 2, 8700 Horsens
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Biologi & Historie & Samfundsfag
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Jobnr.
    69883
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job