Brøndby Gymnasium

Brøndby Gymnasium søger en erfaren uddannelsesleder

Brøndby Gymnasium søger en erfaren uddannelsesleder

Brøndby Gymnasium søger en driftssikker og erfaren uddannelsesleder, der sammen med skolens elever, lærere og ledelsesteam kan fortsætte skolens udvikling med fokus på faglig trivsel, idræt, nærvær og it.

Dine ledelsesopgaver er ikke endeligt fastlagt, men de vil omfatte eksamensplanlægning (skriftlig og mundtlig eksamen), udviklingsprojekter med fokus på skriftlighed, de flerfaglige forløb, personaleledelse mm. Herudover vil der være en undervisningsforpligtelse på ca. 25 pct. Den endelige opgaveportefølje fastlægges efter drøftelser i det nye ledelsesteam.

Vi ønsker at ansætte en dygtig og erfaren leder med gode administrative og kommunikative kompetencer. Da der ligger en del udviklingsopgaver i opgaveporteføljen, er det vigtigt, at du brænder for skoleudvikling. Du skal være klar til at implementere nye pædagogiske tiltag i samarbejde med lærerkollegiet for at fremme den faglige udvikling.

Brøndby Gymnasium er et privat gymnasium med både stx og hf. Vi har 300 elever og ca. 40 medarbejdere. Vi ligger på Brøndby Stadion i Sportsbyen med Brøndby IF, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark som nære samarbejdspartnere. Vi har endvidere en tæt kontakt til vores lokalområde.

Vores motto er: Det lille gymnasium med den store effekt, og vi har fokus på et gymnasiemiljø med idræt, it og nærvær i centrum. Brøndby Gymnasium har nu i mere end 20 år arbejdet med digitalisering, talentudvikling og relationsopbygning i forhold til at skabe et uddannelsesmiljø, som understøtter vores elevgruppe. Vi har et mål om, at der ikke skal være langt fra initiativ til realisering. Vores indsatsområder i dette skoleår er målrettet faglig trivsel, unges fællesskaber, AI mm. Vi tilstræber at tilbyde de unge den bedst mulige uddannelse og dannelse i et trygt miljø.

Vi har som et af to gymnasier i Danmark en meget populær studieretning med Idræt A, og vi har i samarbejde med Brøndby Masterclass et særligt HF-tilbud over tre år.

I ledelsen og administrationen har vi fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi arbejder løbende med at optimere arbejdsgange og kommunikation til gavn for elever, lærere og gymnasiet som helhed.

Pædagogisk ledelse

Sammen med lærerkollegiet og gymnasiets ressourcepersoner arbejdes der med faglig udvikling, trivsel, tilstedeværelse, studietimer, teamopgaver og de udvalgte indsatsområder.

Personaleledelse

De i årshjulet planlagte medarbejderudviklingssamtaler, opgavesamtaler, faggruppeudviklingssamtaler og tidsregistreringssamtaler fordeles mellem ledelsen.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2027

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Du kan finde yderligere information om Brøndby Gymnasium på gymnasiets hjemmeside www.brgym.dk

Har du yderligere spørgsmål til den opslåede stilling, er du velkommen til at kontakte rektor Mads S. B. Pedersen pr. mail mp@brgym.dk eller på telefon 25633696.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Alle ansøgere får kvittering pr. mail for modtaget ansøgning. Ansøgning skal sendes gennem gymnasiejob.dk senest den 12/11-26

Vi glæder os til din ansøgning.

 

På Brøndby Gymnasiums vegne

Mads S. B. Pedersen

Rektor

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Brøndby Gymnasium
  • Adresse
    Brøndby Stadion 28A, 2605 Brøndby
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Jobnr.
    69888
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job