NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE SØGER MATEMATIKLÆRER TIL EUX-UDDANNELSEN, 37 timer

Har du matematikfagligheden og lyst til at gøre en forskel for unge mennesker? Så er det måske dig, vi søger.

På Nordjyllands Landbrugsskole søger vi en engageret og fagligt stærk matematiklærer, som har lyst til at blive en del af vores undervisningsteam. Vores primære behov er en underviser til Matematik C på vores EUX-uddannelse, men stillingen rummer gode muligheder for at udvikle sig i takt med både dine kompetencer og skolens behov. På sigt kan der blive mulighed for undervisning på Matematik B og Matematik A. Derudover kan undervisning på EUD-niveau i Matematik F og E komme på tale. Har du undervisningskompetence i et andet gymnasialt fag ud over matematik, er det en klar fordel, da vi gerne ser på mulighederne for at kombinere fagene i stillingen. Vi er samtidig åbne over for at ansætte en folkeskolelærer med stærke matematikkompetencer, men der vil undervisningen primært blive på C-niveau og på vores EUD-uddannelse

Vi søger en kollega der:

  • har en relevant faglig baggrund og gerne en gymnasial lærerprofil med matematik og pædagogikum
  • kan skabe en undervisning, hvor eleverne oplever både faglighed, mening og mestring
  • anerkender værdien af en tæt og tryg relation til eleverne
  • har lyst til at arbejde på en kostskole, og deltage aktivt i livet på skolen
  • har blik for, at elever lærer forskelligt og kommer med forskellige faglige forudsætninger
  • kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ til projekter og aktiviteter på skolen

Hos os får du:

  • en arbejdsplads med højt til loftet og kort vej fra idé til handling
  • engagerede kolleger, der brænder for deres fag og for eleverne
  • mulighed for at præge og udvikle matematikundervisningen
  • mulighed for at bringe flere af dine faglige kompetencer i spil
  • et stærkt kollegialt fællesskab både i og udenfor arbejdstiden

Du behøver ikke have kendskab til landbruget for at søge, men lysten til at kombinere erhverv og matematik er en forudsætning.   

Om Nordjyllands Landbrugsskole
Nordjyllands Landbrugsskole er en moderne uddannelsesinstitution med stærke traditioner. Vi uddanner unge til et erhverv i udvikling og arbejder hver dag for at give vores elever både faglige kompetencer, dannelse og mod på fremtiden. Skolen er en kostskole, beliggende smukt ved Nibe, og langt de fleste af eleverne vælger at bo på skolen.   Vores elever på EUX uddannelsen er kendetegnet ved at være målrettede og ambitiøse, de har holdninger og stiller krav til deres undervisning. Det gør dem til en helt fantastisk elevgruppe at undervise. EUX klasserne er typisk en blanding af elever med forskelligt fagligt niveau. Ligeledes har de forskellige drømme for fremtiden. Nogle ønsker at tage en lang videregående uddannelse (ofte veterinærvidenskab), andre vil være selvstændige landmænd, og nogle elever har valgt EUX for at holde alle døre åbne.

Har du lyst til at være med?
Så send os din ansøgning og fortæl, hvad du kan bidrage med som matematiklærer på Nordjyllands Landbrugsskole. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelse
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller tidligere (efter aftale) Løn efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Charlotte Haahr på ch@njylls.dk. Send din motiverede ansøgning og CV senest 23.10.2026 til Louise Bech LB@njylls.dk Vi forventer at afholde samtaler torsdag 29.10.2026 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE
  • Adresse
    Halkærvej 3, 9240 Nibe
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Undervisningsfag
    Matematik
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Jobnr.
    69896
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job