HF&VUC NORD

Underviser til kemi på HF

Underviser til kemi på hf

HF&VUC NORD søger med tiltrædelse snarest en sygevikar i kemi til vores onlineundervisning på hf. 

Sygevikariatet dækker to onlinehold i kemi C-B og er af mindst en måneds varighed og derefter frem til sygevikariatets udløb. Stillingen er på mellem 30 og 70% alt efter om du er interesseret i et vikariat på begge eller blot det ene hold. 

Som hf-lærer på HF&VUC NORD bliver du en del af en stor skole i stadig pædagogisk og organisatorisk udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer dialog højt – både i samarbejdet mellem kolleger, mellem ledelse og medarbejdere samt i det daglige møde med vores kursister. Vi har stor erfaring i at modtage nye kolleger, fx i form af mentorordning for nye undervisere. 
Som lærer på et onlinehold vil du blive tilknyttet vores store onlineafdeling og vil kunne arbejde hjemmefra eller fra en af vores fysiske adresser i Nordjylland. 

Vi forventer, at du som lærer på HF&VUC NORD arbejder med kursisternes motivation, har stor lyst til at indgå i samarbejde med kolleger i teams og faggrupper, deltager aktivt i pædagogisk og faglig udvikling samt i skolens øvrige liv.

På HF&VUC NORD udbyder vi hf-enkeltfag (både som fremmøde- og onlineundervisning) samt den 2-årige hf-uddannelse. Derudover indgår vi i et samarbejde med SOSU Nord om undervisningen på deres eux-uddannelser. 


Du kan læse mere om HF&VUC NORD kan findes på www.hfvucnord.dk.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Buhl mail heb@hfvucnord.dk eller mobilnr. 24836955.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Ansøgere skal have faglig kompetence til undervisning på niveauer i de gymnasiale uddannelser, jfr. undervisningsministeriets bestemmelser herom.

Ansøgningsfristen er torsdag den 29. oktober 2026. Der afholdes samtaler umiddelbart derefter.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via HF&VUC NORDs hjemmeside: https://www.hfvucnord.dk/om-skolen/ledige-stillinger
Sammen med ansøgningen vedhæftes eksamensbeviser, samt øvrig relevant dokumentation på efteruddannelse. 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    HF&VUC NORD
  • Adresse
    På Sporet 8B, 9000 Aalborg
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Undervisningsfag
    Kemi
  • Stillingskategori
    Vikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    02-11-2026
  • Jobnr.
    69918
  • Ansøgningsfrist
    29-10-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job