Vikariat i engelsk
Vikariat i engelsk på Hjørring Gymnasium/STX og HF.
På Hjørring Gymnasium/STX og HF opslås hermed et barselsvikariat i engelsk. Vikariatet har en ansættelsesgrad på 55 %, og ansættelse sker pr. 1. december 2026 og løber til og med 30. juni 2027. Etfagskandidater og ansøgere med engelsk i kombination med andet gymnasierelevant fag har interesse.
Gymnasiet har omkring 700 elever, fordelt på 23 stx- og 4 hf-klasser, og 90 medarbejdere.
Vi søger en dygtig, inspirerende underviser, der kan motivere og begejstre eleverne og bidrage til det gode faglige miljø. Lærerne har en god tradition for at dele undervisningsmateriale og erfaring med hinanden, og vi har fokus på et godt, åbent og socialt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Vi er udviklingsorienterede med tradition for kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser. Der er god mulighed for at deltage i både forskellige pædagogiske udviklingsprojekter og for at indgå i samarbejder med de øvrige uddannelsesinstitutioner i kommunen.
Vores målsætning er at give egnens unge både uddannelse og dannelse som den bedste ballast for deres videre valg af uddannelse. Vi skaber et godt og tilpas udfordrende uddannelsesmiljø for vores elever, hvor der også uden for skemaet er mange aktiviteter af både faglig og social karakter. Vores studiemiljø er præget af faglig kvalitet og kreativitet foruden gensidig respekt og rummelighed. Vi lægger vægt på, at vores lærere deltager i gymnasiets sociale liv for at styrke fællesskabet og medvirke til, at skolen er et attraktivt og levende sted for vores elever at uddanne sig.
Læs mere om os på www.hj-gym.dk.
Ansøgningsfrist:
3. november 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter.
Hvis du har spørgsmål
Yderligere oplysninger fås hos rektor Elsebeth Gabel Austin: telefon: 9892 2433 eller 4085 9890 samt på skolens hjemmeside: www.hj-gym.dk
Send din ansøgning til
Ansøgning skal stiles til rektor Elsebeth Gabel Austin og sendes via gymnasiejob.dk, så den er skolen i hænde senest den 3. november 2026 kl. 12.00.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse efter gældende overenskomst mellem GL og staten.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Hjørring Gymnasium/STX og HF - Adresse
Skolevangen 25, 9800 Hjørring - Geografi
Region Nordjylland - Undervisningsfag
Engelsk - Ansættelsesforhold
Deltid - Stillingskategori
Barselsvikariat - Ansættelsens start
01-12-2026 - Jobnr.
69925 - Ansøgningsfrist
03-11-2026
På baggrund af dette job